Præsten i Tingbjerg maler fanden på væggen ..

Netop nu er bydelen mere stille og rolig end i lang tid, siger købmand Bent Kristensen, som ikke mener Tingbjerg har brug for mere negativ omtale end højst nødvendigt.

Tingbjerg er pludselig kommet i offentlighedens søgelys igen, efter at bydelens præst Ulrich Vogel tidligere på ugen i en stort opsat artikel i Berlingske gav sit indtryk omkring forholdene i bydelen. “Kriminaliteten er efterhånden så indgroet i Tingbjerg, at man såmænd ikke behøver at tage til Sicilien for at opleve mafia lignende tilstande”, var noget af det, han gav udtryk for i artiklen. Ulrich Vogel mener også stadig, at politiet viser sig alt for lidt, og at retssikkerheden sejler.

  IMG_1452Enhver har ret til at udtale sig, men man burde nok tænke sig lidt om inden, siger Bent Kristensen til 2700-netavisen ..                             

– Det er meget ærgerligt, at præsten kommer med den slags betragtninger lige nu, hvor tingene kører pænt i Tingbjerg, siger den lokale købmand Bent Kristensen, som er indehaver af Eurospar supermarkedet i Ruten. – Havde det været for fire år siden, så måske, men i dag er forholdene til at leve med. Jeg kan for eksempel se, at vi har masser af kunder i tidsrummet fra kl. 18-20, og det var utænkeligt før. Da var folk bange for at gå ud efter mørkets frembrud. Grupperingerne er ikke så hyppige som før. Det kan blandt andet skyldes det store stykke arbejde, der gøres på de fronter. Man prøver at skaffe beskæftigelse til de unge mennesker, og det er faldet i god jord.

bent-købmand-e1385642307633

– Her er betydelig fredeligere i dag end for bare fire år siden, siger Bent Kristensen, – så hvorfor nu det her ?

Og jeg ved, hvad jeg taler om. I mere end otte år har jeg haft bydelens supermarked, og med 84 timer om ugen eller 4.368 timer om året eller i alt omkring 34.944 timer indenfor butikkens mure, så synes jeg nok, jeg har baggrund for at udtale mig. Undervejs finder man jo også ud af, hvad der er godt for – og vil gavne Tingbjerg. Blandt andet flere veje til bydelen, vejåbninger som vil give luft – det er en vigtig ting, som jeg ved, man gør noget ved i fremtiden, slutter Bent Kristensen.

Besøg af Radio 24-7 på fredag

At Ulrich Vogel har fået sat gang i sagerne viser, at Radio 24-7 på fredag morgen fra kl. 05.00 er at finde i Eurospar hos Bent Kristensen, og man sender helt til kl. 12 frokost. Meningen med det er at tage pulsen på en almindelig fredag formiddag i bydelens største supermarked. Man vil ganske enkelt snuse til stemningen og opleve livet dér. Apropos Radio 24-7, så havde man faktisk i sommer to journalister boende i halvanden måned i Tingbjerg, og de fik faktisk et godt indtryk af den berygtede bydel.

Facebook reaktion fra Jesper Christensen

 
 ·

Jeg kunne ikke være mere enig med min lokale købmand, – er der nogen der er tæt på og taler med alle i Tingbjerg, så er det Bent. Han har prøvet lidt af hvert, – og jeg tillægger hans ord langt større værdi end de sammenligninger nogen slår til lyd for. Tak Bent ikke blot for at drive forretning men også for at bidrage til fællesskabet og medvirke til løsninger. Det kunne vores Kirke også engang……