Alder er ingen hindring, snarere en fordel, siger Brønshøjs lokale murermester
Her har vi en rigtig “made in Brønshøj” mand, der så langt tilbage som i 1965 blev udlært som murer og siden har beskæftiget sig med faget fra sit domicil i bydelen. “Peer murer” kaldes han, og det er ikke så få lokale, der ikke har benyttet ham gennem tiden.
Peer Murer holder sig i god form, og at bestige et tag er ingen udfordring for ham
– Jeg er af den gode gamle skole, hvor jeg gør en ære i at udføre mit arbejde til kundens tilfredshed og aflevere et færdigt resultat som er håndværksmæssigt flot udført, siger “Peer murer”, som i virkeligheden hedder Peer Gravsen. – For et par år siden kunne jeg fejre mit 60-års jubilæum i faget, og jeg føler bestemt langt fra, at jeg har lavet det sidste med min murerske. Tværtimod er alderen ingen hindring, snarere en fordel, siger han til netavisen. Siden 1982 har han været murermester. – I min nuværende situation interesserer jeg mig udelukkende for.: Tag-, facade- og kælderrenovering, samt fornyelse af badeværelser og køkkener.
I sin fritid sejler Peer Gravsen en hel del, og så dyrker han fitness og yoga for at holde formen ved lige både fysisk og mentalt. Naturligvis nyder han også en rolig stund i haven, som det ses på billedet.