Uha Husum - 0-1 hjemme mod KFUM i bundopgøret
Der er ikke meget , der lykkes for Husum i denne tid. Her snupper KFUM’s målmanden bolden foran en af de blåhvides angribere ..
Foto: Christian Christiansen
FODBOLD: Det har været et miserabelt efterår for de blåhvide Husum-spilere. Optimismen efter oprykningen til Københavnsserien var ellers i top, før man gik i gang, men der har ikke ligefrem været meget at glæde sig over indtil nu. Således heller ikke efter lørdagens bundkamp, hvor Husum tog imod KFUM. Gæsterne vandt med 1-0 og rykkede dermed et stykke fra bunden, som nu besættes af Husum og Skjold.
Husum følte sig med god grund snydt for et straffespark, da Mathias Frydensbjerg blev nedlagt i feltet.
I skrivende stund har Østerbro-mandskabet ikke spillet endnu, og har derfor 8 point mod Husums 7.
Hvad træner Martin Krøger har tænkt sig at gøre ved krisen, skal vi ikke kunne sige, men kommer der ikke snart gang i sagerne, ender det med at Husum bliver efterladt isoleret i bunden af rækken.
Først mandag den 31. oktober spiller Husum igen, og det er på Østerbro mod B.93’s andethold. Hjemmeholdet ligger lige omkring midten, så den opgave kan såmænd blive svær nok. Kampen fløjtes i gang kl. 19.30. Lad os håbe de blåhvide kan bruge pausen til at finde en løsning på krisen.