2700-netavisen ønsker alle læsere en glædelig jul !
Vi er alle midt i den mærkeligste jul i det mærkeligste år nogensinde. Corona-krisen har præget en hel verden det meste af året, og desværre er det langt fra overstået endnu. Med de seneste restriktioner var der mange familier i landet, som slet ikke kunne fejre denne juleaften på normal vis.
Dog fornemmer man ligesom, at alle er blevet så hærdede oven på dette rædsels år, at man nu bare går efter at få overstået julen, så godt det kan lade sig gøre, og så ellers får lukket døren til 2020 – og åbnet en ny til et forhåbentligt bedre år. På netavisen har vi det sådan, at billeder som de viste virkelig får nostalgien og minderne til at vælte frem. En varm fornemmelse fra en tid, hvor meget så anderledes ud.
Det var en hyggelig tid med sporvognene. Se bare motivet. At der så også er julesne på Brønshøj Torv, gør det jo ikke mindre hyggeligt. Det med afskaffelsen af sporvognene førte meget dårligt med sig. Her henviser vi til de to artikler omkring Brønshøj Gadekær, som jo bl.a. for en periode måtte lade livet for busserne !
Rigtig glædelig jul til alle i 2700-Brønshøj !