Afsked med 1. marts over Husum Torv
Smuk ser afskeden med 1. marts 2021 ud over Husum Torv. Billedet er taget omkring kl. 18 mandag aften – og mod vest ser det smukt og klart ud. Netop denne dag var speciel, idet der atter blev åbnet for en masse, som havde været lukket ned på grund af coronaen. Og det var straks mærkbart – ikke mindst i trafikken. I de forskellige fodboldklubber var der trængsel. På Tingbjerg anlægget holdt der så mange biler omkring kl. 18, at man skulle tro, Brønshøj skulle spille. Det var forældre, som kom med deres længselsfulde børn. Lad denne start være indgangen til lysere tider.