Da Husum Torv skulle forvandles til det mere moderne
Sådan ser torvet ud den 16. juli 2019 – det er jo ikke fordi, der sker alverden.
Som Husum Torv ser ud i dag, er det jo blevet en hel del mere forenklet. Så kan man jo diskutere, om hyggen er fulgt med. Netavisen kan i dag bringe nogle glimt fra dengang torvet var under forvandling for efterhånden mange år siden. Helt nøjagtigt blev torvet lavet om i 2001 i forbindelse med 100-året for Husums indlemmelse i Københavns Kommune.
Der blev arbejdet flittigt, men alligevel tog det en rum tid, før det nye torv stod færdigt klar til indvielse. Dengang hed Københavns Kommunes borgmester for Teknisk Forvaltning Søren Pind. Som man ser, blev der gravet og gravet og også plantet nye træer. Men det var ikke uden problemer, hvis man blev trængende og skulle lade vandet. Så stillede man sig pænt op bag den gule container og forrettede sit ærinde.
Det med de manglende toiletforhold skulle senere komme på bane igen, men det tager vi en anden god gang.
Et oversigtsbillede af torvet, da man var i gang. Det skete bestemt ikke uden at det var til gene for den travle trafik, men det er glemt i dag.
For de ældre beboere i bydelen, står det gamle Husum Torv uden tvivl i skarp kontrast til det nye. Men mon ikke også sporvognene gjorde sit til, at der var mere miljø dengang ? Torvets funktion i dag er bare at være en busvendeplads. Ikke engang bydelens juletræ får lov at stå på sin tidligere plads mere i december.
Enhver kunne blive trængende, som man ser.
Der skulle graves huller til de pæne store træer, man kom med. Og de har da heldigvis overlevet.
Hele torvet blev gravet op, og der blev kørt en hel del jord væk
Og så skulle der ellers lægges sten over det hele.
Det gik også ud over den cykelsti, som ligger langs torvet.
Her er træerne så ankommet i en rimelig pæn størrelse, klar til at pynte på det nye torv.