En af Jens Kramers første opgaver var at tænde juletræet på Brønshøj Torv
Da Brønshøj Torvs juletræ skulle tændes i 1989, var det Jens Kramer Mikkelsens ilddåb som overborgmester. Men han levede fint ind i rollen. Netavisen mener at kunne huske, at Egon Weidekamp var med for at overvære sin efterfølgers debut. Som det ses på billedet, var det en ung og slank Jens Kramer, som både deltog både i lodtrækning og julehygge bagefter.
Her trækker den nye overborgmester løsninger op af julesækken, som netavisens redaktør pænt holdt.
Senere flyttede overborgmesteren selv til bydelen, hvor han fik domicil i Husum på Islevhusvej. Lokalpatriotismen fik heldigvis frit spil, og Jens Kramer blev en god mand. Ikke mindst for Brønshøj Boldklub, som jo helt vildt ønskede sig en tribune til Tingbjerg Idrætspark – som den hed dengang. Og det der bare skulle have været en overdækning, endte med at blive en nydelig tribune til stor glæde for alle lokale fodboldtilhængere. Og Kramer var skam også selv med på grønsværen, da tribunen blev indviet i sin tid. Det var også Jens Kramer, der havde en finger med i spillet, da Bellahøj fik sit internationale svømmestadion. Ak ja – minderne har man da lov at ha’ – som Liva Weel sang i sin tid.