Formand Johnny er opråber ved BANKO på Bellahøj
Fra kl. 17 i dag fredag kan man opleve Husums formand Johnny “Ø” som opråber ved klubbens bankospil på Bellahøj Kræmmerfestival. Alene det må da trække fulde huse !
Alle præmierne er leveret af lokale butikker i området, og der er mange fine ting i mellem. Klubbens populære DJ Børner sørger for fanfarer, hver gang der er banko, ligesom han står for musikken i pauserne.
Med det hold kan det simpelthen kun blive festligt, lover formanden for Husum Support, Mads Stangegaard, som også selv er til stede.