GrøndalMultiCenter lukker ned for i år på grund af Coronaen !

Et stigende smittetal i hovedstadsområdet betyder yderligere skærpede restriktioner, som også omfatter idræts-, forenings-, og fritidsaktiviteter. Grøndal MultiCenter lukker derfor ned fra i dag den 9. december 2020 til og med 3. januar 2021.

             

Det populære center har følgende informationer i forbindelse med nedlukningen:

Vedrørende banebookinger og/eller medlemskaber til La Fit i Grøndal MultiCenter:

Banebookinger i perioden frem til og med den 3. januar 2021 – man er i gang med at aflyse alle bookinger i perioden, hvor centret holder lukket.

ONLINE: Hvis du har booket online, føres pengene  tilbage til din brugersaldo, og du får tilsendt en mail om aflysningen. Næste gang du foretager en booking i Grøndal MultiCenter, trækkes pengene fra din brugersaldo.

KONTANT: Hvis man har booket og betalt baner i Informationen i centret, skal man henvende sig personligt til Informationen, når vi åbner igen. Her kan du enten få booket en ny tid, eller få pengene udbetalt via NemID.

Medlemskaber til La Fit (fitnesscentret):

Alle abonnementer er sat i bero i perioden, hvor centret holder lukket. Det betyder, at du ikke betaler for den pågældende periode. PBS/Netsmedlemmer bliver godtgjort for nedlukningsperioden med den næste opkrævning.

Periodemedlemmer bliver forlænget med nedlukningsperioden.

Spørgsmål vedr. banebookinger kan sendes til bookinggmc@kff.kk.dk

Spørgsmål vedr. medlemskaber til La Fit kan sendes til lafit@kff.kk.dk

Man finder desuden mere information på Københavns Kommunes hjemmeside: https://www.kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udsendt særskilt information til alle foreninger.