Onsdag er der korsang i Brønshøj Vandtårn
Brønshøj Kirkes Pigekor sang korværket til åbningsfesten af Brønshøj Vandtårn. Nu kan værket snart genopleves. Toftager Foto.
“I Brønshøj står et vandtårn”
Sådan lyder titlen på et korværk tilegnet Brønshøj Vandtårn, som bliver genopført af Brønshøj Kirkes Pigekor onsdag den 29. maj. kl. 17-18 i vandtårnet.
Da Brønshøj Vandtårn blev indviet med en stor åbningsfest i februar 2019, fremførte Brønshøj Kirkes Pigekor under ledelse af Bente Kiil Toftegaard et helt særligt korværk komponeret af Lil Lacy og Cæcilie Trier. Til samme åbningsfest var et væld af lokale børn under en skattejagt med til at samle byggematerialer sammen til en støbningen af en tidskapsel, og det er den, som det nu er blevet tid til at pakke ud og anbringe i vandtårnets gulv. I den anledning bliver korværket genopført og denne gang under mere rolige forhold end til åbningsfesten, nemlig med siddende gæster og stilhed i vandtårnet.
Gratis billetter fås nu på pilegaarden.kk.dk. Koncerten bliver optaget og videodokumenteret.