Lokaludvalget siger nej til nedlæggelse af Borgerservice på Brønshøj Torv

Brønshøj-Husum Lokaludvalg vil beholde Borgerservice på Brønshøj Torv, og har netop sendt denne skrivelse til rette instans i København Kommune:

– Vi har afgivet et høringssvar vedr. Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til besparelser forud for efterårets budgetforhandlinger. Vi har pointeret at rækken af forslag øger centraliseringen og forslagene primært handler om besparelser og effektiviseringer.

Særligt forslag 1. der handler om Borgerservice vækker vores bekymring og vi har i den forbindelse udtalt følgende:

. Vi er stærke modstandere af at fjerne borgerserviceindgangen i
Brønshøj, og vi er utilfredse med scenarierne om at skære i betjeningen her i bydelen.

. Vi har borgere i bydelen, fx ældre og svækket, som har svært
ved at tage væk fra bydelen og derfor har brug for en lokal
borgerserviceindgang.

. Borgerserviceindgangen i Brønshøj er i dag den
borgerserviceindgang med færrest åbningstimer (19 timer om
ugen), og antal henvendelser i serviceindgangen (3 % af det
samlede antal henvendelser) må ses i sammenhæng med dette.

. Vi ønsker derfor fortsat at have en borgerserviceindgang i
Brønshøj.

Se hele høringssvaret her: https://broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/…/H%C3%B8ringssva…

(foto: Brønshøj-Husum Lokaludvalg)