Lyd, lys og beton - improvisationsmusik i vandtårnet

Lørdag den 1. juni kl. 20 inviterer kunstnerkollektiv, pladeselskab og koncertarrangør Noisy Beehive på eksperimenterende lyd og lys i Brønshøj Vandtårn.

 

Šedytė – Cirera – Užameckis er en københavnertrio bestående af både catalanske og litauiske musikere. Trioen spiller improvisationsmusik på deres helt egen måde båret af en eksperimenterende tilgang og en nysgerrighed efter nye lyde. De håndterer instrumenterne på utraditionelle måder og skaber et mikrokosmos af lydlige teksturer, vibrationer og droner. “Er det lyden af en saxofon eller et tordenvejr?” vil man måske tænke undervejs i koncerten, når kontrabassen invaderer øregangene og en stemme sætter hjernevindinger i vibration. Trioen består af Jūra Elena Šedytė på vokal, Albert Cirera på saxofon og Aurelijus Užameckis på kontrabas.

Visuals af Max Morris-Doherty

I forbindelse med koncerten vender Max Morris tilbage i Brønshøj med sine fantastiske projektioner og animationer. Den multidisciplinære Machester-kunstner er i dag bosiddende i København og hans produktion spænder lige fra stedspecifikke videoinstallationer til dokumentarer og filmperformances såvel som kostumer og special effects.

 

Koncertbillletter til 50 kr. købes i døren.