Hvor mange kan huske de gamle butiksfacader i bydelen ? FONA i Brønshøj
Det er snart 7 år siden, en af Brønshøjs store og veletablerede radio & TV-forretninger FONA lukkede på Frederikssundsvej 154. Noget som gjorde dybt indtryk på næsten alle i 2700-området. Det var butikken som både havde alt indenfor radio & TV men også forhandlede det nyeste indenfor musikken. Netavisens redaktør indledte samarbejde med Fona allerede i 1962, da butikken lå overfor. Det drejede sig om anmeldelse af de nyeste plader, og den gamle redaktør var netop startet på Brønshøj-Husum Avis, som dengang lå på hjørnet af Frederikssundsvej og Haabets Allé. Det var under rubrikken “Flemmings Teenagerhjørne”, hvor mangen slags musik blev anmeldt de næste mange, mange år fremover. Fona var en af mastodonterne i det lokale forretningsliv. Desværre kunne man også der begynde at mærke de svære tider, og i marts 2014 kunne netavisen som de første så med stor beklagelse fortælle, at nu lukkede Fona Brønshøj.
Nederste billede er lånt af Sporvejsmuseet. Sådan så den første facade ud efter flytningen fra den ene side til den anden.