Ringsted er kommet til Brønshøj med RealMæglerne Hallberg ..
Lars Ringsted ved skrivebordet i Brønshøj
Lyder overskriften lidt mærkelig, så er det skam slet ikke tilfældet. Faktisk holder den 100 procent. Det ligger nemlig sådan, at ejendomsmægler Lars Ringsted er rykket ind med RealMæglerne Hallberg på Frederikssundsvej 179B i Brønshøj. En konstellation som er ret så spændende, eftersom han er partner/indehaver sammen med Paul Hallberg, som gennem de seneste 35 år nærmest er blevet en legende indenfor branchen. Ikke mindst i Glostrup, hvor man har haft afdeling på Hovedvejen 118 i adskillige år.
– Vi er meget glade for at være kommet til Brønshøj, fortæller Lars Ringsted, da netavisen var på besøg forleden dag. – Hos RealMæglerne Hallberg er vi for 5. år i træk den mest sælgende RealMægler, og det er vi selvfølgelig meget stolte af, selvom det dog ikke var sket uden hjælp fra vores tilfredse og glade kunder. Så vi kommer med ambitioner om at give Brønshøj den bedst mulige tryghed og ærlighed hvad enten man skal købe eller sælge.
Lars Ringsted er 48 år, gift og far til to piger. Han har været i branchen i 23-24 år og har fået en kæmpe erfaring på mange fronter. I sær i starten vil han bruge meget af sin tid i Brønshøj, hvor han omgås af Jesper og Marina, (billedet).
– Hvis man også vil opleve en kundeservice ud over det sædvanlige, så er man meget velkommen til at tage fat i os, fortsætter Lars Ringsted, – og det gælder, hvad enten man tænker på at sælge sin bolig eller går med tanker om at finde en anden bolig i Brønshøj eller Husum. Her står RealMæglerne Hallberg altid parat til at hjælpe enhver videre. Om man er køber, sælger eller bare ”shopper” rundt efter bolig, så er vi altid klar til at levere en god oplevelse. Vi kender København og har særligt fokus på Brønshøj. Kundeservice samt kundetilfredshed, er noget af det vi går mest op i. Det er vigtigt for os, at alle modtager den hjælp og vejledning, man har brug for. Har man planer om at sælge, kan vi udarbejde en skræddersyet løsning, som passer til lige til pågældende tilfælde.
Når man sætter sin bolig til salg hos os, vil vi gerne give den bedste oplevelse og sørge for, at man kommer hurtigt videre. Derfor udarbejder vi hos RealMæglerne et smukt inspirationsmagasin med billeder og beskrivelser af boligen, som uploades på boligens online salgsopstilling. Vi kalder magasinet for INSPIIRE, da vi udover at fremvise boligen også viser, hvor den kan gøres til køberens “egen” med ændringer og forbedringer.
Om man vil have sin bolig solgt hurtigt, eller man gerne vil have den liggende i skuffen et stykke tid, kan vi tilbyde begge dele. Bolighandel er en af livets store beslutninger – en af de beslutninger, der giver de fleste af os sommerfugle i maven. Derfor tager vi en bolighandel personligt, og gør vores bedste til købers eller sælgers tilfredshed. Det gælder både før, under og efter handlen, slutter Lars Ringsted.
Her ses Paul Hallberg t.v. og Lars Ringsted. De er begge indehavere af RealMæglerne Hallberg, men der er tale om et kommende generationsskifte, hvor Lars Ringsted så blive ene indehaver.
Hos H
Hos Real