Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus i spil til endnu en pris
Der bliver bygget som aldrig før. Langt fra alt er lige interessant, men der er arkitektur, som skiller sig ud ved at gøre byen både smukkere og bedre at bo i – ligesom gamle bygninger pludselig kan få nyt liv og give værdi til steder, som de færreste kendte indefra. Hvem skal have prisen for Byens Bedste Byggeri?
Sådan skriver Berlingske – og fem forskellige bygninger er indstillet til prisen. Et af dem er Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus, som må siges at have store chancer for at løbe med endnu en pris. Om bygningen skriver man blandt andet:
2018 fik Tingberg et ekstraordinært byggeri. Bygningen, som er et bibliotek og kulturhus, er tegnet af COBE-arkitekter, der har valgt de samme basismaterialer som arkitekten Steen Eiler Rasmussen brugte, da de omkringliggende gule murstensbygninger blev opført i 1950erne. Den særlige tragtform spiller smukt ind i omgivelserne, og den åbne glasfacade ud mod gaden er med til at vise bydelens kulturliv. Nu er dette bygningsværk i spil til endnu en pris, idet Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus er indstillet til Berlingskes “Byens Bedste 2019” …