BRØKs keramikværksted slog dørene op i mandags med åbent hus
I mandags åbnede BRØKs keramikværksted i nye rammer på Brønshøjvej 17. Det skete med en åbningsreception mandag mellem kl. 15-18, hvor alle var velkommen.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at keramik for længst har kastet sit støvede 70’er-ry af sig og er blevet en eftertragtet hobby. En hobby, der rummer en kærkommen mulighed for at dyrke fællesskabet ogfordybelsen. I Brønshøj har der længe eksisteret et lille velfungerende keramikværksted med 60 medlemmer og en alenlang venteliste i Kulturhuset Pilegårdens kælder.
I forbindelse med flytningen af Kulturhuset Pilegårdens aktiviteter 70 meter op ad Brønshøjvej til BRØK – Brønshøj Kulturhusopstod der mulighed for, at keramikværkstedet kunne flytte en etage op i nye flotte rammer i den tidligere café. Keramikværkstedet ændrer i samme omgang navn til BRØKs Keramikværksted og bliver dermed en del aftrekløveret iBRØKs kreative værksteder, som også rummer tekstilværksted og billedværksted.
Ved ombygningen af BRØK fik man i 2023 en støtte fra Nordea-fonden til etablering af BRØKs kreative værksteder, herunder et udbygget keramikværksted med større kapacitet. Det kommer nu en masse nye kreative hobbykeramikere til gode i form af et veludstyret værkstedsfællesskab med nye ovne, elektriske drejeskiver og plads til flere medlemmer.
– Med åbningen af keramikværkstedet bliver det muligt at træde ind i inspirerende fællesskaber omkring både keramik, billedkunst og tekstiler. Som medlem kan man fordybe sig på den lange bane, men alle tre værksteder vil også løbende rummeforskellige forløb og tilbyde workshops, som er åbne for alle.
Drømmer man om at drikke en kop kaffe af sin helt egen håndlavede og befriende uperfekte kop, så kan man skrive sig på ventelisten til værkstedet ved at sende en mail til: broeksvaerksteder@kk.dk. Man forventer at kunne invitere ca. 200 ud af de godt 500, der i dag står på ventelisten til at blive medlem af keramikværkstedet. Et brugerkort koster 834 kr. om året. Man kan blive medlem af keramikværkstedet, hvis man er 18 år eller derover. I billedværkstedet og tekstilværkstedet under loftet i BRØK er aldersgrænsen 16 år, og her bliver man medlem af begge værksteder for 834 kr.
Åbne værksteder
Allerede i løbet af marts har man mulighed for at udfolde sin kreativitet, når der er åbent værksted både i BRØKs Tekstilværksted og i BRØKs Billedværksted:
Mandag den 17. marts kl. 16-20 kan man møde en af de frivillige fra tekstilværkstedet, og få hjælp og inspiration til, hvordan man kan lappe eller lave tøj om, så det får nyt liv.
Onsdag den 26. marts kl. 19-21 inviterer tegnekredsen i billedværkstedet indenfor tilcroquistegning med påklædt model.Der er ikke decideret undervisning, men samvær og hygge med andre. Begge åbne værkstedsaftner er gratis og uden tilmelding.
Baggrund:
Selve ombygningen af Brønshøj Gamle Skole til BRØK kom på tegnebrættet, da et politisk flertal afsatte penge til det tilbage i 2021. BRØK erstattede i august 2024 Kulturhuset Pilegården på Brønshøjvej 17. I det gamle kulturhus vil der fortsat være kulturhusaktiviteter i stueetagen, hvor BRØKS keramikværksted åbner, og i kælderen, hvor der fortsat er motionslokaler.