Brønshøj er fortsat godt spillende - onsdag gælder det Roskilde KFUM

Efter en lang periode med skuffelser over at BB’s mandskab ikke for alvor kunne finde gnisten og sammenspillet, så er tingene heldigvis vendt for alvor. Divisionsholdet er nu ubesejret i tolv kampe, og det virker som om, det hele fungerer nu.

Og onsdag aften venter endnu en svær opgave !

 

En flot sæsonpremiere med 4-1 over Karlslunde blev fredag aften fulgt op med uafgjort på udebane mod ambitiøse Holbæk, som i denne sæson har sat alt ind på at vende tilbage til divisionerne. 1-1 blev det efter en glimrende kamp, som kunne gå til begge sider.

Kendetegnende for opgøret var, at der blev kæmpet om hver en meter. Holbæk var en god modstander, men begge kan hold være tilfreds med det ene point. Sjællænderne skal nok blive et godt bud på en topplacering i denne sæson.

Holbæk var foran ved pausen, men godt et kvarter før tid udlignede Rasmus Suhr til 1-1.

Og så skal vi lette på hatten for BB’s supportere. De satte absolut sit præg på Holbæk Stadion. Skønt med en samlet “12.mand” – som troligt følger divisionsholdet fra kamp til kamp.

Onsdag aften går det løs igen – og atter på udebane mod en svær modstander. Nedrykkerne fra Roskilde KFUM venter kl. 18.30.

Kom så drenge !