Brønshøj får svær start på den nye sæson - se programmet her
Efterårets program ligger klar for Danmarksserien Pulje 1 – og her fremgår det, at BB får en usædvanlig svær start. Faktisk er de fire første kampe vanskelige opgaver. Man starter mod Karlslunde, som er nedrykker fra 3. division, så følger meget ambitiøse Holbæk, så kommer turen til en anden nedrykker Roskilde KFUM og derefter venter Greve, som lå med i oprykningskampen i sidste sæson sammen med Ishøj, som dog trak det længste strå.
Men som Brønshøj sluttede sæsonen, må vi have en del optimisme i baghovedet. Vi tror på, BB mindst ender i oprykningsspillet – og så må vi se, hvad det kan blive til der.
Og så fik Brønshøj en overkommelig modstander i pokalen
Uden vi på nogen måde skal undervurdere nogen, så ser BB’s kommende modstander i Sydbank Pokalens 1. runde ret så overkommelig ud. Brønshøj skal til Falster for at møde LUIF, som befinder sig i Sjællandsserien. De mødte Frem i seneste pokalturnering og tabte hjemme med 0-9, så mon ikke de sortgule drenge kan klare skærene ? Men pas på – i pokalfodbold kan alt ske !
Pokalkampene skal afvikles i perioden 2. – 4. august.
Men inden da spiller BB træningskampe – se blot her ..