Brønshøj har alle træningskampe klar, før forårssæsonen begynder
Der er ingen i BB, som et øjeblik er i tvivl om, at foråret skal være betydeligt bedre end det magre og skuffende efterår. Men det bliver ikke let, for flere nye navne skal spilles ind på holdet, mens en række har sagt farvel.
Det er sådanne situationer, vi meget gerne vil opleve igen. Glæde og jubel over en BB-scoring !
For det har ikke været så let, som de fleste måske gik og troede, da Brønshøj rykkede ned i Danmarksserien. Den stående bemærkning fra optimisterne var – vi vender hurtigt tilbage til divisionsfodbolden. Meeeen – det er altså ingen nem opgave. Mange af modstanderne er blevet bedre, og selvom der er tale om klubber, der ikke før har haft divisionsstatus, så har de overrasket styrkemæssigt. Vi kunne jo ud fra sportschef Thomas Ibsens nytårshilsen til alle forstå, at der arbejdes seriøst på at få et slagkraftigt mandskab på banen før turneringen starter lørdag den 26. marts kl.. 14.00 på Tingbjerg Ground, hvor Solrød kommer på besøg.
Det blev kun til fire sejre i fjorten kampe i efteråret. Fem uafgjorte og fem nederlag. Så der er ikke så lidt at tage revanche over. Men viser det sig at tage lidt mere tid, før man har det rigtige mandskab til at komme i betragtning til en oprykning, så må vi jo bare væbne os med tålmodighed.
Hvepsene er altid kommet igen !
Her er programmet for BB før turneringsstarten:
netavisen 7. januar kl. 11.30