Brønshøj har igen en fod med i det kommende danske MGP
Han har før deltaget aktivt som solist – og nu er det som komponist og tekstforfatter. Vi taler om Christian Juncker, som sammen med Jakob Groth står bag sangen ALLEZALLEZ, der skal fremføres af sangeren Hervé Toure og deltager i det kommende MGP lørdag den 1. marts på DR 1.
Man må ellers sige, at den gode Juncker har nok at se til – endda til trods for at førligheden endnu ikke er helt optimal. Han er dog så meget på vej, at der ligger en spændende turneplan og venter til efteråret. Men foreløbig kan han glæde sig over at have fundet vej til finalen sammen med syv andre bidrag, som alle skal kæmpe for at komme med til det internationale MGP.
Så jo – Brønshøj har igen en fod med i det kommende danske Melodi Grand Prix !
Foto: DR