Brønshøj-Husum Lokaludvalg byder i næste måned velkommen til det tredje Kulturtræf

Her har store som små kulturaktører mulighed for at mødes, lære hinanden at kende, udveksle ideer og tale om, hvordan man sammen får skabt et endnu stærkere kulturliv i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj.

                           

Kulturtræffet er for udøvende kunstnere, kulturmedarbejdere, medlemmer af foreninger og klubber og andre, som er engagerede i eller gerne vil være med til at skabe kulturaktiviteter i bydelen.

Kulturtræffet torsdag den 9. november kl. 16-19 i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus bygger oven på temaer og drøftelser fra de to tidligere træf– efteråret 2022 og foråret 2023 – og åbner også for nye ideer og temaer. Det er selvfølgelig muligt at deltage, selvom man ikke har været med tidligere.

På Kulturtræffet skal man i temagrupper tale om, hvordan man sammen kan udvikle bydelens kulturliv indenfor følgende temaer:

  1. teater for børn og unge
  2. musik for voksne
  3. musik for børn
  4. sociale fællesskaber
  5. værksteder og kreative aktiviteter i bydelen
  6. åbent tema – giv et bud!

Tilmelding senest den 30. oktober til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk

Skriv navn, evt. forening/tilhørsforhold samt gerne dit ønske om temagruppe.

Mangler du et tema? Du er velkommen til at foreslå et tema, når du tilmelder dig.

Ugen før afholdelse af Kulturtræffet, vil alle tilmeldte modtage endeligt program med oversigt over foreslåede temagrupper

Vi glæder os til at samles igen om den fælles debat og idéudveksling, med det formål at skabe nye kulturinitiativer i bydelen.

Kulturtræffet arrangeres i et samarbejde imellem Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur og Fritid Brønshøj-Husum, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus og EnergiCenter Voldparken