Brønshøj viste gode takter trods 1-2 mod FA 2000
Der er flere positive ting at hente fra Brønshøjs første træningskampe i år. Sidste gode indtryk fik man i kampen tirsdag aften på Frederiksberg mod FA 2000. Godt nok tabte BB med 1-2, men der var flere gode takter i opgøret.
Ikke mindst i første halvleg, som endte 1-1. Her spillede de sortgule glimrende og gav 2. divisionsholdet god modstand. Hjemmeholdet kom foran, men Asger Møller Olsen udlignede. Efter pausen bød BB’erne fortsat op til kamp, og man kan kun fryde sig over den fighterånd de sortgule udviste. FA 2000 scorede sejrsmålet et kvarter efter pausen, og mere blev det ikke til.
Men gode takter, som forhåbentlig følges op på lørdag den 17. februar kl. 13 i Allerød.