Brønshøjs første sejr efter comebacket til divisionsfodbold

Så kom Brønshøjs første sejr efter tilbagekomsten til divisionsfodbold. Efter en stærk første halvleg, hvor hjemmeholdet var bedst på bolden og skabte flere chancer vandt BB på Tingbjerg Ground fortjent 1-0 over Lyseng.

                     

Det ene mål blev scoret af Ali Shah, da han sparkede bolden mellem benene på en forsvarsspiller og i kassen efter en assist fra Lucas Koch.

Efter pausen var det stadig Brønshøj, der var mest på bolden, men dog uden at der skete det helt vilde. Det burde nok være blevet til et par mål mere, men da de ikke kom, fik gæsterne presset lidt til sidst, uden det dog gav noget som helst. I følge BB er det den første divisionssejr i 1177 dage – hold da op – tillykke med det !!

Næste opgave bliver nok lidt mere vanskelig. Brabrand på udebane i Århus er ikke nem – og jyderne har også fået en ganske god start på sæsonen.