Brønshøjs U13 piger er tæt på stor triumf
Brønshøjs U13 pige årgang spiller i Liga-1 Pulje 2, og står lige nu til at vinde mesterskabet foran store pige klubber som B93, HB Køge og HIK…
Her ses cheftræneren i fuld gang med at lægge taktik for sine unge spillere.
Inden turneringsstart havde ingen forventet, at holdet kunne nå mere op end højst en 3. plads, og det var set med optimistiske briller. Men siden det nye trænerteam Ali Al-Ansari som cheftræner og Mickey Bech som assistenttræner tog over for nogle måneder siden, er det blevet helt nye tider. Holdet er fuldkommen blomstret op, og står altså nu til både at vinde mesterskabet i Liga-1 Pulje-2. Det kræver dog, at man slår Frederiksberg Boldklub, og man er netop blevet oplyst, at holdet efter sommer vil blive indplaceret i Sjællands højeste række. Altså i Ligaen med Brøndby, Nordsjælland m.fl. 🙂
Der skal også være tid til hygge, her ses truppen ved frokostbordet på en nylig tur til Provinsen.
Det er virkelig godt nyt for hele Brønshøj området, og når mesterskabet forhåbentligt sikres på søndag, vil det være første gang i Brønshøj historie at et pigehold opnår det.
Trænerteamet i færd med at forklare spillerne, hvordan der skal spilles
Den vigtige kamp som kan afgøre det hele spilles på søndag kl.14 på Tingbjerg anlægget. Den skulle oprindelig være spillet på stadion, men det er besat af de østrigske landsholdsspillere, som spiller i Parken mandag aften.