Den omvendte pakkekalender – Julehjælp fra nabo til nabo

Ved at deltage i den omvendte pakkekalender, kan man være med til at gøre en forskel for familier, der har hårdt brug for det. Den omvendte pakkekalender er et indsamlingsprojekt for hele familien bygget op som en almindelig pakkekalender.

Sofie Troelsgaard, Diakonimedarbejder i Husum Kirke. Foto: Mogens Elgaard

Forskellen er bare, at man i stedet for at modtage pakker giver pakker videre til familier, der har brug for det.
Hver dag fra den 1. til den 24. december samler man én madvare eller anden ting, der kan være brug for i husholdningen.

Den 24. december står man så med en samling af madvarer og ting, som man kan aflevere i den kirke, man er tilmeldt gennem. Derefter bliver pakkekalenderne givet videre til økonomisk trængte familier i sognene.

Læs mere om, hvordan du deltager på www.husumvoldkirke.dk eller www.husumkirke.dk.