Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (16): Een skole blev til tolv

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 75 år siden, og at tiden efter ikke er med.

I dag er vi nået til 16. afsnit: Een skole blev til tolv

Med den udvikling, Brønshøj kom ind i efter indlemmelsen, voksede også forholdsvis behovet for skoler. Der skulle skaffes undervisningsplads til stadig nye tusinder af børn. Lige indtil 1890 fandtes der i distriktet kun de to gamle skoler – Rytterskolen og dens anneks i Utterslev. Fra sognerådets side var man dog før indlemmelsen klar over, at man burde søge at skaffe lidt bedre skolemuligheder, inden København skulle overtage området. Man byggede den gang skolen ved gadekæret, der nu er et anneks af den store skole på Liselundvej.

Skolen ved gadekæret viste sig imidlertid næsten med det samme at være for lille. Så oprettede man Frederikssundsvejens skole, der blev indviet i 1902. Det var meningen, at denne skole, der ikke ligger langt fra Tomsgårdsvejen, skulle tage alle de børn, der boede på strækningen ind til den gamle grænse ved “Løgtekroen” og udad til Skelgrøften mellem Utterslev og Brønshøj. På Utterslev Mark var der i årene før århundredskiftet blevet bygget en markskole, en midlertidig foranstaltning. Det var nu meningen, at børnene herfra også skulle overføres til Frederikssundsvejens skole.

Først i 1924 var skolen på Liselundsvej færdig til at blive taget i brug, men da havde man også i flere år måttet hjælpe sig med nogle usunde og uhyggelige skolebarakker. Den filial Brønshøj skole efterhånden havde måttet oprette i Vanløse, voksede og blev en stor selvstændig skole. Det kvarter hvor man nu mest savnede en skole var Husum. Den kom, og i den spor fulgte Grøndalvænge skole, Katrinedal og i de senere år Bellahøjskolen. På Bispebjerg var i tiden før forrige verdenskrig bygget en skole. I dette område er Grundtvigskolen senere kommet til, ligesom Emdrup for få år siden fik en skole. Dertil kommer, at Efterslægtsselskabet før sidste krig flyttede sin skole til Utterslev. Trods denne voldsomme forøgelse af undervisningsmulighederne, gik der ikke lang tid, før man konstaterede, at pladsforholdene på ny var for små. Skolerne var oprindelig kun beregnet for fra 12-1400 børn, men befolkningstilvæksten har været så stor, at de fleste af skolerne nu må rumme flere hundrede børn mere end beregnet. Tolv store skoler der søges af cirka 18.000 børn må nu betjene det område, som Rytterskolen oprindelig var ene om at dække. Det er temmelig imponerende på baggrund af de 150 børn, der bare for godt et halvt århundrede siden gik i sognets to skoler.