Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (18)

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 75 år siden, og at tiden efter ikke er med.

I dag: En dagløn af kamilleblomster

Tomsgården på hjørnet af Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej var oprindelig en stor gammel bondegård, (billedet øverst). Den var blandt de ejendomme, som Københavns kommune allerede længe før indlemmelsen havde opkøbt. Indtil midten af trediverne fandtes den endnu, men derefter blev den revet ned. på grunden opførtes den nye Tomsgård, et moderne beboelseskompleks, (billedet nederst).

Men vi kom ikke blot på de ophøstede marker med dragerne. Ofte havde vi sække under armen. Vi sankede (indsamlede) aks i dem. Det var en af de små indtægtskilder, vi prøvede at udnytte. Og det gik storeratet. En god sæk indbragte en ganske net skilling. Dertil kom, at vi også tidligere på sommeren plukkede kamilleblomster. Det var en sand guldgrube. De betaltes med en så eventyrlig sum som 60 øre pundet fint afplukket. Det kunne godt blive til en hel dagløn, hvis man så tilmed gjorde sig den ulejlighed at snyde den nærmeste apoteker og i stedet cyklede ind på Vesterbrogade til Vesterbro Apotek. Her fik man fem øre mere for pundet. Og fem øre var noget af en formue den gang – i hvert tilfælde for en dreng.

Men idyllen på Bellahøj gik efterhånden tabt. Der er smukt endnu, og der er stadig frit, målt med den alen, man måler med i dag, men vi, der oplevede Bellahøj den gang, græder indvendig, når vi nu gæster stedet. Nej, Bellahøj og Brønshøj er sandelig forandret.

Der er noget vemodigt i disse erindringslinjer, som der vil være over de fleste erindringer fra en tid, der var knapt så kølig og forretningsmæssig som den, der ligger efter to verdenskrige. Bellahøj tabte imidlertid ikke helt kontakten med det oprindelige, for i 1938 besluttede De sjællandske Landboforeninger at holde dyrskue på arealerne, og denne ene gang om året kommer det moderne landbrug og dets mænd på besøg her nord for København, men det er sikkert de færreste af Bellahøjskuets gæster, der tænker på, hvor få år det er siden, mennesker på dette sted og i disse egne fik det daglige brød ved at dyrke jorden.