Der venter en hårrejsende Halloween totaloplevelse i Pilegården - hvem tør møde op ?

Uhyggens epicenter: Brønshøjvej 17!
Fredag den 28. oktober kl. 16-19.30 venter der gyserløb, kamparena, heksefortællinger, græskarudskæring, ansigtsmaling, snobrød, en sansekasse for de mindste og uhyggeligt god mad og drikke.

 

Gyserløbet er for de 8-10-årige og opefter og foregår inde i kulturhuset med rollespillere og udklædte frivillige, der gemmer sig rundt om hjørner og hopper frem, når man kommer tæt på. I kamparenaen udenfor kan de lidt yngre også være med.

Som deltager er man naturligvis også mere end velkommen til selv at hoppe i sin mest skræmmende udklædning, uanset om man er barn eller voksen!

Program for dagen

Kl. 16-19.00 Ansigtsmaling i garagen

Kl. 16-19.30: Sansekasser for de mindste

Kl. 16-19.30: Kamparena v/Rollespilsfabrikken i baghaven

Kl. 16-19.30: Græskarudskæring og snobrød v/ FDF K25 Brønshøj ved bålstedet

Kl. 16-19.30: Heksehistorier v/Mette Svane

Kl. 17-18.00 Koncert for børn på den udendørs scene: Navnet annonceres snart!

Kl. 17-19.30: Gyserrute i Pilegården v/ Rollespilsakademiet og Pilegården

Salgsboder 

Kl. 16-19.00 Salg af græskarsuppe v/Social Cantina

Kl. 16-19.30: Uddeling af Hokkaido v/COOP Brønshøj torv

Kl. 16-19.30: Div. grill og pølser v/Den lille gode slagter

Kl. 16-19.30: Salg af toast, øl, vand, popcorn og slush ice v/ Boldklubben Fix

Kl. 16-19.30: Salg af kage, kaffe, te, kakao v/Brønshøj Kirkes Pigekor

Frivillig til Halloween i 2700

Der mangler stadig frivillige på dagen i tidsrummet kl. 14-20.30. Vil man være med til at sprede uhygge på gyserruten – Hjælpe til ved sansekasserne eller ved græskarudskæringen – Eller give en hånd med oprydningen? Så kontakt

Liselotte

27156861

soeder@kk.dk