Det går op og ned for Fix i dette efterår
Boldklubben Fix skal i morgen lørdag forsøge at rejse sig igen efter to nederlag i træk. De rødhvide spiller på Kløvermarken mod Amalie, og det bør være en af de kampe, Fix skal kunne hente point i. Amalie har ikke vundet siden 10. september og har tabt de seneste fire kampe på stribe.
Men Fix fik en ordentlig en på hatten i seneste kamp, som blev spillet i Pilesvinget. Her tabte hjemmeholdet med hele 2-6 til Sønderbro/Fight efter 1-4 efter pausen. I den kamp scorede Morten Lauritzen efter assist fra Jonas Krøyer til stillingen 1-3, og Bertram Falkenberg til 2-5 på assist fra Rasmus Kronbøl.
Fix har nu tre sejre, tre uafgjorte og fire nederlag, og det har givet 12 point på kontoen og en målscore på 17-19. Man er forholdsvis langt fra bunden, men også fra toppen. Lad os håbe på en vigtig sejr lørdag.