Det kniber fortsat for Fix
Det har ikke været den bedste start på foråret for Fix, og holdet ligger derfor placeret i bunden af den københavnske Serie 1. De to seneste kampe har givet et enkelt point.
Fix klarede uafgjort 2-2 hjemme mod CSC efter 1-1 ved pausen. Her blev hjemmeholdets mål scoret af Villads Kelding og Mathias Gammeltoft.
Fem dage senere mødte Fix op i Valby til kamp mod FC Sunshine. Den tabte de rødhvide med 2-1 efter at have ført 1-0 på et mål scoret af Jakob Kronbøl.
På lørdag kommer PI Fodbold på besøg i Pilesvinget. De ligger placeret pænt i øverste halvdel, så den opgave kan godt blive svær for Fix. Kampen spilles kl. 14.00.