En ganske speciel koncert i Brønshøj Vandtårn søndag aften den 11. juli
Denne søndag aften kl. 19 skal der eksperimenteres i vandtårnet, når Bad Posture præsenterer tre
koncerter med unge kunstnere, som alle har komponeret musik med udgangspunkt i vandtårnets
unikke lyd (15 sekunders rumklang), visuelle udtryk og atmosfære.
– Throats organiske droner bryder stilheden en tone af gangen for at henlede lytterens opmærksomhed på alle de små detaljer, der hurtigt går tabt i vores normale lytning. Det taktile i luften der omgiver tonen, tonens
ansats og intensitet, mikroskopiske bevægelser i pitch samt klangen og lydende fra det rum/miljø vi
befinder os i sættes i fokus. Sådan siger Jacob Ridderberg til netavisen.
I løbet af de sidste to år har Throat rejst rundt i Danmark for, at gennemføre indspilningen og produktionen af fem værker skrevet med udgangspunkt i hvert deres atypiske rum/miljø. Hver af disse rum har deres helt egne særlige akustiske og visuelle egenskaber, som har været udslagsgivende for udformningen af musikken og det klanglige resultatet i hvert stykke.
Der er skrevet fem værker, som i løbet af juli-september vil blive udgivet som separate videoværker lavet med udgangspunkt i billedmateriale fra det specifikke rum, hvor hvert værk er optaget. Den første video (Brønshøj Vandtårn) – den massive katedrallignende bygning med omkring 15 sekunders rumklang og som
indhylles i kirkelige harmonier og orgellydende klange – udkommer den 11 juli sammen med det fulde album (digitalt samt på bånd).
Indspilningen, produktionen og udgivelsen af de fem værker er skabt med støtte fra Statens Kunstfond,
DJBFA, Koda Kultur og Sonning-Fonden.
Læs mere på https://bronshojsommerjazz.xn--brnshjsommerjazz-mxbd.dk/broenshoej-sommer-jazz-experimental-v-bad-posture/ og https://www.facebook.com/events/326935395472409