Pejsegaarden i Husum havde et brag af en julefest for børn og voksne i weekenden

Juletræsfesten på Pejsegaarden var igen i år en succes, hvor børn og voksne hyggede og morede sig med julemanden og dans rundt om juletræet. Søndag dukkede 125 forventningsfulde børn og 250 forældre, bedsteforældre, søskende og andre op til Pejsegaardens traditionsrige afslutning inden juleferien, og de mange dansende børn gav et juleshow, som begejstrede deres familier –  i hvert fald var klapsalverne ivrige og overdøvende.

Undervejs fornøjedes alle sig rigeligt med varm gløgg og æbleskiver.

Inden turen kom til turen rundt om juletræet, blev der traditionen tro kaldt på julemanden, og da han dukkede op med sit kendte ’hohoho’ var scenen sat til sanglege og dans anført af Ronnie Handskemager.

Både børn og voksne gav den gas rundt om træet – indlevelsen var stor, og der blev grinet og sunget – højt.

– Ingen kunne ønske sig en bedre sæsonafslutning, og Pejsegaarden ser frem til at mødes igen efter ferien, hvor den nye sæson  begynder, og hvor vi arbejder frem mod det store afdansningsbal i juni i Tingbjerg Skoles Idrætshal, fortæller Ronnie Handskemager og fortsætter:

– De 2-16-åriges afslutning kom dagen efter de voksne pardanseres julefrokost. Til pardansernes afslutning kom 30 dansepar til den traditionsrige og forrygende julefrokost, hvor vi dansede lancier og grinte os igennem juledanselege. De voksne holdt ud til over midnat, og alle så ud til at have haft det virkelig fornøjeligt.

På Pejsegaarden er vi stolte over vores glade og dygtige dansere både blandt børn og voksne, og vi glæder os til at byde op til dans igen fra næste sæson som starter den 2. januar. Allerede nu strømmer tilmeldingerne ind, og vi ser frem til den kommende sommer at overgå sidste års afdansningsbal, slutter Ronnie Handskemager.

Man kan tilmelde sig danseholdene hos Pejsegaarden dans på www.pejsegaardendans.dk – hvor man også kan læse om alle de forskellige hold og undervisere.