Familiegudstjeneste om Hellig tre konger tirsdag i Husumvold
På tirsdag den 10. januar kl. 17 skal man synge sange med fagter og høre bibelhistorier om de hellige tre konger. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i kirken. Det er gratis at spise med.
En familiegudstjeneste i Husumvold Kirke er en gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, forældre, bedsteforældre og andre interesserede. Det er kirke og kristendom i børnehøjde, når sognepræst Frederik Teglberg Damm sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf fortæller bibelhistorier, så børnene kan forstå det. Alle er velkomne!