Filmklubbens næste indslag den 7. september - "De skygger vi arver"

Dox:2700 filmklubben viser ” De skygger vi arver” af Susanne Kovacs – onsdag d. 7. september kl. 18.30 på Husum Bibliotek

I dokumentarfilmen ‘De skygger vi arver’ sætter instruktør Susanne Kovacs fokus på sin egen familie. Hun er barnebarn af jødiske holocaust- overlevere og datter af en tysk mor og en dansk jødisk far. Nu mange år senere stiller hun en række spørgsmål til familiemedlemmerne om sin egen opvækst og afdækker, hvordan krigen aldrig er afsluttet. Fortidens rædsler har altid været til stede som et altoverdøvende, men uudtalt traume i hendes plagede familie.

                                               

Efter filmen er der besøg af filmens producer Ulrik Gutkin

Har man lyst til at se ”De skygger vi arver” og andre gode dokumentarfilm, så kan man melde sig ind i Filmklubben Dox:2700”, hvor der i løbet af efteråret præsenteres fire dokumentarfilm om emner, der optager de fleste. Det koster 25 kr. at blive medlem og få adgang til alle fire film og debatter.

Filmene vises på Husum Bibliotek, Frederikssundsvej 290.

Programmet kan ses på bibliotekets hjemmeside hvor man også kan købe medlemskort https://bibliotek.kk.dk/bibliotek/7/arrangementer/6