Fix sluttede sæsonen med en sensationel sejr over topholdet Amager FF
Efter lidt af en rædselssæson præsterede Fix torsdag aften at besejre topholdet Amager FF med 2-0 i Pilesvinget, og det nederlag kan godt vise sig at blive meget dyrt for amagerkanerne. En sejr havde bragt dem op på en af oprykningspladserne.
Vinder ØKF i sidste spilleomgang over CIK på Kløvermarken, så er løbet kørt for Amager FF. Taber de derimod og Amager vinder sin sidste kamp over KFB – også på Kløvermarken – så er det dem, der rykker op. Så Fix har i den grad kommet grus i maskineriet.
Fix er dermed færdig med sæsonen, eftersom holdet er oversidder i sidste runde.