Foredrag med Flemming Antony i tirsdagscafeen i Voldparken
Tirsdag den 16. maj kl. 17.00 skal jeg holde et lille foredrag i Kulturcaféen i Voldparken, hvor jeg skal fortælle om mine efterhånden mange år i Brønshøj – Husum. Som 15-årig startede jeg med at skrive om popmusik i Brønshøj-Husum Avis i 1962, og det førte et helt lille eventyr med sig. Siden blev jeg udgiver af selvsamme avis, og jeg har stadig ikke sluppet kærligheden til bydelene. På 10. år kører jeg 2700-netavisen, som er den eneste netavis i lokalområdet, og som for øvrigt er den eneste lokalavis med adresse i bydelen. Har man lyst til at høre, hvad jeg har at fortælle, så håber jeg vi ses.