HB led første nederlag i foråret - tabte 3-1 i Husumparken
Gæsterne fra HB kom til Husum parken efter en god start på forårssæsonen, hvor man havde fået 4 point i 2 kampe, mens Husum skulle rejse sig fra nederlaget i den første kamp. Og det blev en god dag for de blåhvide, som vandt opgøret så sikkert som 3-1 efter 2-1 ved pausen.
I de første 10 minutter sad hjemmeholdet tungt på spillet, og der fulgte et par små chancer. I det 14 minut gav det bonus, da Andreas Blinkilde spillede bolden på tværs af feltet til Mikkel Bo Eriksen, der sikkert satte kuglen ind til 1-0. Det var for øvrigt “Bomber Bo’s” første mål efter hans retur til klubben.
I det 23 minut havde Husum chancen for at øge føringen, men HB’s keeper hev en klasseredning op og holder sit hold inde i kampen.
Efter 26 minutter fik HB udlignet, da Husums målmand ikke fik ordentligt fat på bolden, så den passerede stregen til 1-1.
Så skulle man helt frem til det 43. minut hvor Jonas Thomsen bragte Husum på 2-1 på et energimål, og det var så stillingen ved pausen.
2. halvleg startede med lidt rodet fodbold, og spillet kørte lidt frem og tilbage dog med et overtag til Husum. I slutningen af kampen pressede HB mere og mere på for en udligning, hvilket gav et par chancer i den modsatte ende, og tre minutter ind i overtiden kunne Magnus Andresen slå sejren fast til 3-1 efter en aflevering fra Sander Lindboe.
Der skal lyde et stort tillykke og et hatten af til Niels Ohmann for at have alle sine tre sønner på holdkortet til kampen.
1-0: Mikkel Bo Eriksen
1-1:
2-1: Jonas Thomsen
3-1: Magnus Andresen
Allerede mandag spiller Husum igen på hjemmebane, denne gang mod Vigerslev BK i en kamp, der fløjtes op kl. 14.00.