Historisk nederlag til Husum - tabte 3-12 til topholdet Karlslunde

Man var godt nok klar over, at torsdagens kamp i Husumparken mellem hjemmeholdet og rækkens nr. 1 Karlslunde IF ville blive en svær opgave. Men at den skulle ende med et nederlag på 3-12 er godt nok en svær en at sluge. Det må vel være noget nær det største nederlag til Husums førstehold i flere år – eller måske nogensinde ! 

                               3                                                        12

 

Med den sæk kan de blåhvide så sige farvel og tak til en enkelt sæson i Danmarksserien. En sæson som gav mange tæsk, men som forhåbentlig også har givet spillerne værdifulde lærepenge !

Indenfor de første 18 minutter kom Husum bagud 0-4, så reducerede Jeppe Orbe til 1-4, før Karlslunde sluttede halvlegen af med endnu en kasse til 1-5.

Det gik ikke meget bedre efter pausen, hvor gæsterne indenfor de første 10 minutter øgede til 1-8. Så reducerede Rasmus Jensen til 2-8, før det blev 2-9 på straffespark. Igen fik Husum pyntet lidt til 3-9 ved Kasper Mørk Sørensen, men så væltede korthuset igen totalt, og indenfor mare fem minutter gik Karlslunde til slutresultatet 3-12 !

Godt nok et nederlag, der svider. Puh ha !

Husum mødte den suveræne vinder af rækken og oprykker til divisionerne  Karlslunde IF, og rykker nu selv tilbage til Københavnsserien med blot 14 point og en score på 29-63

På søndag er der en sidste chance for at slutte af med bare lidt ære i behold, når de blåhvide skal til Tårnby og møde hjemmeholdet. Det sker kl. 14.00 på Vestamager Idrætsanlæg.

Netavisen bringer fotos fra dagens kamp i Husumparken, men det bliver først hen ad aften.