Husum har hele efterårsprogrammet klar - både trænings- og turneringskampe

Ja tiden nærmer sig også for Husum, som har sæsonpremiere lørdag den 17. august kl. 12.00 på Genforeningspladsen. Det lykkedes jo heldigvis for de blåhvide at stramme så meget op, at holdet nu kan fortsætte i Københavnsserien efter et miserabelt efterår.

Men det er ikke sket uden sværdslag. Man har virkelig arbejdet hårdt på at finde melodien, og det kom så til syne i sidste halvdel af turneringen, for Husum fik spillet sig op i tabellen. Men det stopper ikke her. Ambitionsniveauet her før man går i gang med den nye sæson ligger tilpas højt, så det skal blive spændende at se, hvordan det kommer til at gå.

Som det fremgår af programmet bliver Union første modstander, og så følger FA 2000. Mod Frederiksbergholdet blev det til to målrige kampe i sidste sæson. Da de mødtes i Husumparken, vandt hjemmeholdet på en utrolig afslutning med 4-3. Samme antal mål blev scoret i returkampen, som Husum vandt med hele 5-2 på FA’s hjemmebane. Så der er lagt op til en spændende og måske målrig premiere !

Vi skal lige gøre opmærksom på, at der er rettet i programmet for kampen mod FA 2000. Den spilles i Husumparken fredag den 23. august kl. 18.30 – og det holder !!

                     Her er selve turneringsprogrammet for Husums kampe efter sommerferien:

             

 

              Og her er træningskampene før turneringsstarten. Kampen lørdag er dog aflyst.

 

               

Vi lægger turneringsprogrammet ind under SPORTEN i netavisen, så man til enhver tid kan finde det. Og så vil vi da ønske de blåhvide alt mulig held og lykke med den kommende sæson. Man vil naturligvis kunne følge holdets kampe og resultater her i Brønshøjs eneste sportsavis !

SIDSTE: Træningskampen lørdag kl. 12.15 er aflyst.