Husum tabte i Valby til et bedre hold

Lige fra start var det hjemmeholdet Fremad Valby, der var de toneangivende, og allerede i første minut var det tæt på en føring. Imidlertid var det ikke desto mindre Husum, som efter 35 minutter bragte sig på 1-0 på et mål scoret af Rasmus Rosenberg.

                                                                   

Glæden varede dog ikke længe, så havde Fremad udlignet til 1-1, da Husum ikke særlig heldigt tabte bolden på egen banehalvdel, hvilket gav en friløber, som Rasmus Ohmann godt nok klarede i første omgang. Men riposten røg ud til en Fremad spiller, og så stod det 1-1, hvilket var resultatet efter de første 45 minutter.

Anden halvleg startede som første sluttede med masser af tungt pres fra Fremad Valby, som havde knapt 10 effektive minutter, som gav føringen 2-1. Og ikke lang tid efter blev det 3-1, og dermed var slaget afgjort. Hjemmeholdet brændte tilmed et straffespark.

Det var en kamp, hvor de røde var bedst, og nederlaget må Husum så bare tage til efterretning og gøre klar til næste opgave, som er lørdag den 30. april i Husumparken mod Nexø.