Husum tabte ufortjent til topholdet i årets sidste kamp
Der var lagt op til en taktisk affære, da Husum fredag aften spillede årets sidste kamp mod topholdet FB på Frederiksberg Stadion. Og det blev første halvleg i sandhed. Hjemmeholdet gravede sig ned i eget felt og Husum havde derfor halvlegens to eneste chancer men 0-0 ved pausen.
Efter 62. minutter i anden halvleg fik FB deres første chance, og desværre fik Husum ikke clearet den i flere omgange, så FB fik prikket den ind til 1-0. Bestemt ikke helt fortjent.
20. minutter efter scorede FB til 2-0 på deres anden chance i kampen.
Et par minutter før tid fik Emil Ohmann ramt bolden efter lidt klumpspil og så stod det 2-1.
Men kort efter scorede FB til 3-1, og selvom Husum fik reduceret til 3-2 langt ind i overtiden, var nederlaget en kendsgerning efter en kamp, hvor de blåhvide havde fortjent mindst uafgjort.
Nu er holdet gået på en lang vinterferie og starter først op i foråret.