Husums Danmarksserie-eventyr nærmer sig afslutningen

Vi har skrevet det flere gange, Husum har fået mange klø i denne sæson i Danmarksserien, men det har været gode lærepenge. De blåhvide må atter ned i Københavnsserien, men mon ikke ambitionen er hurtigt at vende tilbage – og så med væsentlig mere ballast i bagagen.

                                                                       

Lørdagens tredjesidste kamp i nedrykningsspillet blev spillet i Greve, hvor hjemmeholdet vandt en kneben sejr på 1-0. Målet blev scoret i 1. halvleg efter 34 minutter. Ser vi bort fra 3-12 nederlaget mod det nybagte divisionshold fra Karlslunde, så har Husum faktisk spillet ret så tætte kampe i nedrykningsspillet. Og hele tiden med den tanke, at løbet var kørt, og at det nu bare gjaldt om at suge erfaring til sig. Der mangler endnu to kampe, hvor af den ene allerede spilles på onsdag i Birkerød kl. 19.00, hvorefter der så sluttes af i Husumparken på lørdag kl. 14 mod Roskilde Boldklub.

netavisen 19. juni 21 kl. 19.00