Lørdag den 5. september kl. 14 er der gratis omvisning i den aktuelle udstilling i Brønshøj Vandtårn med efterfølgende samtale mellem kunstner Lisbeth Lyrstrand og Julie Koch Sheard Ph.D.

I udstillingen ”En hyldest til Myrekrybet” hylder billedkunstneren Lisbeth Nielsen Lyrstrand den gule engmyre som repræsentant for insekterne i en presset tid.

Den lille gule myre lever sit liv underjordisk og kan kun ses som græstuer på udyrkede afgræssede engområder. Det er den verden Lisbeth går helt tæt på i udstillingen. ”Jeg lægger mig fladt hen over jorden og mærker efter”, fortæller kunstneren. Med gips, lyd, video og print har hun indsamlet sporene efter den gule engmyre og åbnet en verden, bestående af aftryk af jordskorpen, græsturer, gule engmyrer og deres lydspor.

Julie Koch Sheard er forsker på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet. I sin forskning inddrager hun børn og unge gennem citizen science. Det har hun blandt andet gjort i det nationale projekt, Myrejagten (www.myrejagten.dk). I Myrejagten har Julie med hjælp fra børn i hele Danmark undersøgt myrernes udbredelse, indbyrdes relationer og hvordan de påvirkes af menneskeskabte forandringer. Med udgangspunkt i Lisbeth’s udstilling vil Julie give et indblik i myrernes forunderlige verden og hvorfor disse, ofte oversete, dyr er så vigtige for naturen og os.

 

Det er gratis at deltage i omvisningen og samtalen, men man skal have en billet som fås på https://vandtaarn.kk.dk/