Billedkunsthold for voksne
Hvis man er på udkig efter at arbejde med farver og har lyst til at fordybe sig i spændende kreative processer, så er der godt nyt. Et nyt billedkunsthold for voksne starter snart op i Pilegården.
Her kan man arbejde med akvarel, iagttagelsestegning, collage og meget mere. Der kræves absolut ingen forhåndskendskab, men blot at man har lyst til at lege og fordybe sig i et kreativt fælleskab.
Kurset strækker sig over fire undervisningsgange af hver to timers varighed. Det foregår i Pilegårdens billedkunstlokale på 1. sal, hvor der er plads til 12 personer.
Der er undervisning den 26. februar, 26. marts, 30. april og 28. maj. Alle gange i tidsrummet kl. 19-21. Man tilmelder sig på mail til boerneatelieret@outlook.dk.
Det koster 500 kr. at deltage og prisen inkluderer materialer. De to undervisere på holdet er Lisbeth Lauridsen og Rikke Kaels Jakobsen.