Håndarbejdets dag i Husum nærmer sig !
Er man vild med garn, tråd og upcycling, så kan man glæde sig til Håndarbejdets dag, som afholdes på pladsen overfor Føtex ved Husumvej lørdag den 24. august kl. 14-17. Den professionelle strikkeaktør Knitwork stiller op sammen med lokale kreative aktører og fejrer glæden ved håndarbejde på tværs af alder og køn.
Håndarbejdets dag er i virkeligheden den første torsdag i november, men her i Husum fejres det allerede nu ude i det fri. Snart går det nemlig mod de tider, hvor man kan trække sig tilbage til de mørke stuer og stilfærdigt nørkle med nåle, strikke- og hæklepinde.
PROGRAM FOR DAGEN:
- Bevæg dig samtidig med, at du strikker ved Knitwork
- Workshops i strikning, hækling og broderi ved Designværkstedet fra Husum for alle og Knitwork
- Upcycling workshop for børn og voksne, hvor du bygger noget af genbrugsmaterialer ved Skaberværelset fra Tingbjerg Bibliotek
- Husum Bibliotek udstiller håndarbejdsbøger
- Der bydes på en kop kaffe
Det foregår alt sammen lørdag d. 24. august kl. 14-17 i Husum, Frederikssundsvej 281-299, 2700 Brønshøj. Eventen er arrangeret af Husum Bibliotek og støttet af Brønshøj – Husum Lokaludvalg.
Kig forbi – det bliver sjovt.