Svensk troubadour giver søndagskoncert
Søndag den 20. januar tager svenske Martin Arnoldi publikum med ud på en musikalsk rejse rundt i genrer som blues, rock og viser i Kulturhuset Pilegården.
Martin Arnoldi giver den alt, når guitaren slås an
Martin Arnoldi er berygtet for at give den alt, hvad han har, når guitaren slås an.
Med sine egne sange og udvalgte covernumre på repertoiret byder Martin Arnoldi publikum velkommen på en musikalsk rundrejse i forskellige genrer til en koncert med et stærkt personligt præg og en unik klang.
Café Pilen serverer inden koncerten kl. 12.30-13.30 et søndagsbord og selve koncerten begynder kl. 14.
Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Koncertbilletter og madbilletter koster henholdsvis 80 kr. og 100 kr.