Jazzlounge i Pilegården på torsdag

Hver 2.-3. torsdag i måneden genlyder caféen af swingende jazztoner, når en rytmegruppe bestående af en god håndfuld jazzmusikere kigger forbi og inviterer udvalgte gæstesolister til at gøre dem selskab på scenen.

(arkivfoto)

Repertoiret: Håndplukkede jazzstandarder fra den amerikanske sangbog i swingstilen tilsat bossanova og sambarytmer. Alt sammen krydret med improvisation. Stemningen er afslappet og humøret er højt.

Jazz Lounge-bandet spiller typisk to sæt og inviterer 1-3 solister til at gøre dem selskab på scenen ved hver koncert. På torsdag den 15. juni kan man igen få den oplevelse med mellem kl. 14-16.

Bestil en kop kaffe og få den serveret med en velspillet lydside!
Fri entré