Jo det er ganske vist - REMA 1000 åbner 26. oktober i den tidligere Aldi
Det var meningen, REMA 1000 skulle være rykket ind i de tidligere Aldi lokaler på hjørnet af Frederikssundsvej og Degnemose Allé allerede i foråret, men da man har gang i så mange andre åbninger, blev Brønshøj udsat til torsdag den 26. oktober. Og den dato ligger helt fast.
Netavisen har talt med REMA 1000, og her fortæller man, at det bliver en såkaldt “fuldblods Rema 1000” i en lidt mindre udgave end den i Husum. Bellahøj/Brønshøj kommer afdelingen til at hedde, og man har allerede nu planlagt en festlig åbning med pølsevogn og kaffeudskænkning den første uge. Men der kommer til at ske en masse aktiviteter og åbningstiden bliver kl. 7-22 dagligt. Købmand i den nye butik hedder Nicklas Hein.