Juletræstændingen på Brønshøj Torv blev igen et tilløbsstykke

Fredag sent på eftermiddagen blev juletræet på Brønshøj Torv tændt, og det var endnu engang et tilløbsstykke. Man regner med, at mere end tusind lokale havde fundet vej til den hyggelige tradition. Og programmet var både fyldigt og underholdende. 

Brønshøj Kirkes Pigekor sang julesange, og en af arrangørerne hold tale, hvor der blev rettet en stor tak for de mange bidrag fra både Lokaludvalg og lokale handlende. Og så kunne man opleve en næsten autentisk julemand, som tilmed kunne synge. Han tændte bydelens juletræ med hjælp fra Københavns Brandvæsen.

    Julen 2024 på Brønshøj Torv   

Naturligvis havde man også noget til de mange børn, som var mødt op med forældre og bedsteforældre. Der var godteposer til alle, hvilket også hører til en del af traditionen.

Så nu kan man glæde sig over det smukke juletræ, når mørket har sænket sig, og julelysene blusser.

I onsdags blev der tændt julelys på Husum Torv, og i morgen søndag tændes juletræet ved Husum Kirke. Dermed er julen for alvor kommet til 2700 Brønshøj !

Foto: EF