Fællessang med højskolesange i Bellahøj Kirke
Vi nærmer os kyndelmisse, og i den anledning er der en række gode vintersange, som fortjener at blive sunget. Som sædvanlig sørger Erling Elmark Rasmussen for programmet den første time, mens sangene efter kaffepausen kan vælges frit. Måske når man at synge ca. 30 sange fra Højskolesangbogen. Alle sangglade er velkomne til fællessang i Bellahøj Kirke torsdag d. 30. januar kl. 19. Det er gratis at deltage, kaffen koster 20 kroner.